Europæeren van Gogh i rampelyset 2015

22 Views

30. januar 2015

Europæeren van Gogh i rampelyset 2015

2015 står i van Goghs tegn. Det er 125 år siden, at kunstneren døde, og i 2015 bliver han hædret med udstillinger og festligheder forskellige steder i Holland, Belgien og Frankrig, hvor van Gogh i hans levetid boede. I Holland er Van Gogh Museum i Amsterdam, Kröller-Müller Museum i Otterloo og van Goghs fødeområde, provinsen Noord-Brabant, de vigtigste steder for fejringen.

project.article_preview_link

Programmet er sammensat af museer og kulturarvsinstitutioner, der fokuserer på hans værker, hans liv og hans inspirationskilder. Ikke kun i Holland, men takket være et unikt samarbejdsorgan, Van Gogh Europé, sker der også en masse i Belgien og Frankrig. Derudover præsenteres der et særligt program, hvor van Goghs indflydelse på nutidige kunstnere præsenteres: fra Keukenhof til blomsteroptoget i Zundert og Daan Roosegaardes cykelsti til Vincent the Musical.

Museerne, der besidder og viser van Goghs værker, tilbyder et dynamisk program for offentligheden, hvor de besøgende kan stifte bekendtskab med de inspirationskilder og de kunstnere, der arbejdede i den samme periode. Du ser også, hvordan van Gogh fortsat inspirerer kunstnere i dag.

Kröller-Müller Museum, Otterloo
25. april – 27. september 2015
Van Gogh & Co.

Stilleben, naturmotiver, bymiljøer og mennesker, alt malet af Vincent van Gogh, sammenlignes med værker af nutidige kunstnere i samme genre. Her udstilles over 50 malerier og tegninger af van Gogh og et væld af værker af andre kunstnere før og efter van Goghs tid.

Van Gogh Museum, Amsterdam
25. september 2015 – 17. januar 2016
Munch : Van Gogh

På trods af de mange tydelige paralleller i deres værker og kunstneriske ambitioner og det faktum, at de ofte opfattes som hinandens modstykker, er disse mestre aldrig før blevet vist på samme udstilling.

Het Noordbrabants Museum, Den Bosch
24. januar – 26. april 2015
Design fra kartoffelspisernes land: Designere møder van Gogh

De mest specielle genstande skabt af designere med relation til Brabant knyttes til tre af Vincent van Goghs mest berømte værker.

www.vangoghmuseum.nl