Tocifret stigning i international turisme i Holland

58 Views

28. januar 2015

Tocifret stigning i international turisme i Holland

Ti procent flere besøgende og ni procent flere overnatninger. Dette kan Hollands Kongres & Turistbureau (NBTC) fremvise for 2014.

project.article_preview_link
Delft Blue clogs

Ti procent flere besøgende og ni procent flere overnatninger. Dette kan Hollands Kongres & Turistbureau (NBTC) fremvise, når resultaterne for turiståret 2014 sammenlignes med 2013. Sidste år besøgte næsten 14 millioner internationale turister Holland for at holde ferie. De fleste besøgende kommer fra nabolandene Tyskland og Belgien, mens besøgende fra Kina stod for den største procentvise stigning. Fra de skandinaviske lande er besøgstallet fortsat stabilt med over 316.000 besøgende til Holland, der desuden overnatter.

Turistlandet Holland kan drage fordel af en generel tendens i Europa, hvor en kort byferie bliver mere og mere almindelig. De internationale markedsføringsindsatser som Hollands Turistbureau i denne sammenhæng udfører er begyndt at vise resultater. Også det øgede antal flyforbindelser til Holland og det fine forårs- og sommervejr har sidste år været medvirkende faktorer.

Besøgende fra Skandinavien der besøger Holland, tager først og fremmest til Amsterdam eller til nogle af de andre større byer, som Haag, Utrecht eller Rotterdam, viser undersøgelsen. Blandt de skandinaviske lande voksede Sverige og Danmark med hver 2%, til 113.000 respektive 112.000 overnattende besøgende, mens Norge faldt marginalt til 91.000 turister.