Hollandsk køkken

I modsætning til hvad nogle tror, rækker det hollandske køkken langt ud over sild og ost. Mød de kulinariske pionerer og passionerede madelskere, opdag spændende nye hollandske madtrends og oplev de mest spændende restauranter, lokale favoritter og retter, som du absolut må prøve!

  • Mælk og sukker?
    Denise Kortlever, 21. november 2014

    Mens hollænderne ikke kan forestille sig en dag uden deres sædvanlige koffein-skud på kontoret eller hjemme, drikker de ikke så ofte kaffe andre steder. Kun tredive procent af kaffen i Holland konsumeres andre steder end hjemme, meget mindre end i andre lande.

    Læs mere
  • Hænge ud i hotelbaren
    Marloes Tervoort, 13. juni 2014

    Når jeg er ude at shoppe, går jeg ofte ind på et hotel, bare for at føle mig som turist i min egen by. At suge til mig af den rejsendes tidløse fornemmelse på et fremmed sted, løfter mig op af det daglige rutine. Det virker, som om jeg ikke er den eneste, når man ser hvordan hotelbarerne bliver stadig mere populære. Heldigvis er de ikke længere udelukkende forbeholdt hotelgæsterne.

    Læs mere
  • LED musikken spille
    Marloes Tervoort, 9. maj 2014

    Jeg elsker at gå ud. Et hyggeligt måltid, en drink i en bar, se udstillinger, nyde en forestilling i teatret. Jeg kan også godt lide at gå i byen, men som en ægte hollandsk kvinde foretrækker jeg steder med en hyggelig atmosfære. Det er derfor jeg godt kan lide hovedstadens poptempel, Paradiso, og det mere intime Bitterzoet, hvor du næsten kan række hånden frem og røre artisten.

    Læs mere
  • Det bedste brød
    Denise Kortlever, 17. marts 2014

    Gebr. Niemeijer er en af de bedste bagere i Amsterdam. Alt i dette franske bageri, fra brød til wienerbrød og konditorkager er håndlavet – uden tilsætningsstoffer – og bagt i en stor stenovn. Deres croissanter har mange lokale fans, og selv de mest kritiske franske kunder står i kø for deres pain au chocolat og baguetter. På Nieuwendijk ligger Niemeijer, som både er bageri og en charmerende café i art-deco stil, hvor de serverer storartet (Syditaliensk) kaffe. Køb et friskt surdejsbrød og tag det med hjem, eller nyd frokosten med valnøddebrød og hjemmelavet figenmarmelade. Husk at levne lidt plads til citrontærter eller macarons!

    Læs mere
  • Say cheese
    Denise Kortlever, 27. januar 2014

    Betty Koster er selve autoriteten på ost i Holland og ejer af l’Amuse, en meget anbefalelsesværdig osteforretning med afdelinger i Santpoort og Amsterdam. Få mennesker ved så meget og kan tale med så stor lidenskab om ost som Bettey. Ifølge hende er det, som er så specielt ved hollandsk ost,  at vores lille land har så mange forskellige distrikter, og det er lige præcist dem, der afgør smagen. “I Holland har vi modne oste fra det ’Grønne hjerte’ og søde og cremede oste fra provinsen Brabant, hvor køerne græsser på kraftigt græs. Vi har pré-salé (salte enge) gedeost fra øerne Texel og Terschelling, men også intense og bløde mejeriprodukter fra polderne i provinsen Noord-Holland. En rejse langs forskellige typer ost, som du absolut må smage på, når du besøger Holland

    Læs mere
  • ‘Oliebollen’ og ‘appelbeignets’
    Denise Kortlever, 16. december 2013

    At spise disse søde friturestegte lækkerbiskener er en uundværlig del nytårsfejringen, sædvanligvis sammen med et glas champagne ved midnat. ‘Oliebollen’, er boller, som er lavet af en dej, der består af mel, æg, gær og mælk, og de steges i hed fritureolie. Nogen gange bruges der øl i stedet for gær, og efter ønske kan man tilsætte rosiner, kandiseret appelsinskal og æbler. At drysse et tykt lag puddersukker over ‘oliebollen’ er obligatorisk! ‘Appelbeignets’ er runde æbleskiver, som er dyppet i sød dej og friturestegt. De serveres varme med kanel og sukker.

    Læs mere
  • Teater renæssance
    Marloes Tervoort, 15. november 2013

    Teatre. Jeg var engang teaterkritiker, og derfor brugte jeg en masse tid i Amsterdams teatre. Selvom jeg kunne lide arkitekturen, var de også lidt kedelige, med trøstesløse foyers, forældede garderober, dårlig kaffe og den slags.

    Læs mere
  • Kulturelt retfærdiggjort voyeurisme
    Marloes Tervoort, 20. oktober 2013

    Amsterdammerne er stolte af ‘deres’ IDFA, som blev afholdt første gang i 1988 i et forsøg på at ‘stimulere dokumentarfilmkulturen nationalt og internationalt’. Forhåndssolgte billetter skal købes i god tid i forvejen, men jeg har heldigvis en ven, som sender mig en oversigt over de film, man bare må se, hvert år, jeg behøver ikke at gøre andet end at skrive mig op. Min ven sørger så for billetterne til disse små perler i programmet.

    Læs mere
  • Museumsnat
    Marloes Tervoort, 3. september 2013

    Jeg husker stadig den første Museumsnat i Amsterdam meget tydelig. Mine kolleger og jeg købte billetter i god tid, og vi så frem til at danse natten væk på museet. For os var det klart: denne event skulle vi i hvert fald ikke gå glip af. Jeg kan stadig se mig selv boogieing til Dj Per i Tropenmuseum, og før det havde vi været i Stedelijk, Rijksmuseum og Joods Historisch Museum, så vi kunne få det hele med. Med så mange spændemde ting på en aften drejer det sig om intelligent planlægning, – og en god cykel.

    Læs mere
  • Vilde vilde øst
    Denise Kortlever, 3. september 2013

    Selvom Holland er et lille tætbefolket land, har vi en stor vildtbestand takket være den omhyggelige vildtpleje. Skove og marker er beboet af store antal harer, vildsvin, fasaner og rådyr. Den østlige del af landet er specielt kendt for vildtkødets gode kvalitet. Grunden til det er, at dyrene på de sandede jorde i naturreservatet ‘de Veluwe’ skal søge efter føden. Al den bevægelse gør kvaliteten af kødet fint og mørt. Vildtkød anses for at være ’ærligt’ og det er sandsynligvis den bedste form for bæredygtige kød fra fritgående dyr.

    Læs mere
  • Sammen spiser vi
    Denise Kortlever, 29. juli 2013

    Vi er forbundet med hele verden gennem internet og sociale medier. Men samtidig virker det, som om folk bliver mere og mere interesseret i at udvikle deres ‘ægte’ venner. Vi har nu et oprigtigt ønske om at lære vores nabo at kende, spise et måltid med inspirerende mennesker og opleve det bedste fra andre kulturer. At dele vores mad med andre kan være den bedste måde at være i kontakt på.

    Læs mere
  • Paraden er tilbage i byen!
    Marloes Tervoort, 6. juni 2013

    Den rejsende teaterfestival De Parade er verdensberømt i Holland. Fra juni til august spiller de først i Haag derefter i Utrecht og Rotterdam for til sidst at spille i Amsterdam. Og selvom de hollandske somre ikke akkurat er kendt for deres tropiske karakter, forvandler De Parade enhver sommer til en dampende varm fest. Personligt tror jeg, at det skyldes den nostalgiske følelse med de små cirkustelte, der tjener som teatre, de interimistiske boder, der tjener som midlertidige restauranter, og snurretoppen i midten. De Parade har en lystig atmosfære, der virker som en magnet på publikum, som hovedsageligt består af hippe mennesker i trediverne.

    Læs mere
  • Vest er bedst
    Marloes Tervoort, 27. maj 2013

    Jeg indrømmer gerne, at der er langt fra, hvor jeg bor, forbi Scheepvaartmuseum og Central Station og ud ad Haarlemmerstraat. Men det er turen værd hver eneste gang. Nogen gange kommer jeg der for en picnic på Westerparks plæner, og andre gange køber jeg scones og kaffe i ‘Bakkerswinkel’, før jeg dykker ind i mørket for at se en film i den hyggelige biograf, ‘Ketelhuis’.

    Læs mere
  • Hemmeligheden ved Texel lam
    Denise Kortlever, 6. maj 2013

    Texel lam får strålende anmeldelser og roses verden over. Selv den hollandske Dronning Beatrix er en fan, og rygterne siger, at det serveres, når hun er vært ved officielle middage for udenlandske statsoverhoveder. Hemmeligheden bag Texel lam er den unikke smag: en let saltet smag, som stammer fra den salte luft og den saltholdige jord, og så er det ekstremt mørt og saftigt.

    Læs mere
  • Fest for frihed
    Marloes Tervoort, 24. april 2013

    På befrielsesdagen (Bevrijdingsdag) fejrer Holland afslutningen på 2. verdenskrig d. 5. maj 1945. Selvom nogle mennesker spekulerer på, om vi stadig skulle blive ved med at mindes den begivenhed, tror jeg, at man ganske enkelt aldrig kan bruge for meget tid på at sætte pris på den frihed, vi lever i. Den har kostet meget.

    Læs mere
  • For de grå og de seje
    Marloes Tervoort, 24. april 2013

    Når man står på Museumplein og beundrer det nyklassicistiske Concertgebouw, er det vanskeligt at forestille sig, at dette sted så sent som i 1881, da byggeriet blev godkendt, var et sumpområde udenfor byens grænser. Nu derimod, er det med det nyåbnede Stedelijk Museum skråt over vejen og det renoverede Rijksmuseum næsten direkte på den modsatte side, det kulturelle sted at komme.

    Læs mere
  • Længe leve dronningen!
    Marloes Tervoort, 23. april 2013

    Et rødt, hvidt og blåt flag på min kind. En lille orange kjole. Gaderne fulde af folk. Få en øl på hvilket som helst gadehjørne. Køb brugt legetøj og andre genstande fra folks kældre og lofter på det brusende vrijmarkt (uformelle loppemarked). Tag ind duften af kødet, der steger på barbecuen og lyt til den høje musik, der fylder gaderne. Åh, hvor jeg bare eeeeeelsker Koninginnedag!

    Læs mere
  • En katedral for kunsten
    Ulrike Grafberger, 15. april 2013

    Denne store begivenhed er nært forestående: D. 13. april 2013 åbner Rijksmuseum igen sine døre. Dronning Beatrix har – som sin sidste offentlige forpligtelse – påtaget sig opgaven at genåbne museet. I forberedelserne til denne begivenhed har media – og ikke kun de hollandske medier – været fulde af lange artikler om Rijksmuseum. Supermarkedskæden, Albert Heijn, sælger mælk og yoghurt i pakker med billeder af mesterværker fra Rijksmuseum. Tilbagekomsten af Rembrandts ’Nattevagt’ er oven i købet vist på tysk tv. Hvor kommer den mediaopmærksomhed fra? Er Rijksmuseum ikke bare et af mange museer? Et utvetydigt ’nej’.

    Læs mere
  • En vandretur på stranden i Scheveningen
    Ulrike Grafberger, 16. april 2013

    Når det virkeligt stormer, og jeg, som sydtysker, får lyst til at krybe sammen på sofaen med en god bog, foretrækker en hollænder at tage til stranden for at “lekker uitwaaien” (blive herligt gennemblæst). Det som overhovedet ikke virker på mig er “lekker” (herligt) og “uitwaaien” (gennemblæst). Fordi “uitwaaien” (gennemblæst) betyder at gå på stranden i mindst en kold vindstyrke 6, med sand flyvende overalt. Så “Uitwaaien” betyder ikke andet end at vinden hvirvler rundt om hovedet.

    Læs mere
  • Trendy pølse
    Denise Kortlever, 18. marts 2013

    Pølse plejede at være et mindreværdigt madprodukt, som kun egnede sig til en hurtig og fedtet snack. Men ting har definitivt forandret sig. På linje med konsumenternes øgede opmærksomhed på de etiske værdier omkring kød, ser det også ud som om alle laver deres egne pølser nu om stunder, fra gastronomisk interesserede, der er kreative i eget køkken, til kokke i en lang række forskellige restauranter.

    Læs mere
  • Deltager i den internationale filmfestival i Rotterdam
    Heather Tucker, 5. marts 2013
    I år blev den 42. udgave af den internationale filmfestival i Rotterdam (IFFR) afholdt fra 23. januar til 3. februar 2013. Jeg begyndte at deltage i festivalen i 2010. Da jeg dengang så en plakat ved siden af vejen, havde jeg overhovedet ingen ide om, hvad det drejede sig om. Jeg bliver hvert år overrasket over hvor godt, jeg synes, det er. Og jeg prøver hvert år at se lidt flere film, end jeg gjorde året før (ikke så vanskeligt, når man starter med kun at se én!). I år var ingen undtagelse.
    Læs mere
  • Opdag traditionelle hollandske retter
    Denise Kortlever, 5. marts 2013

    Spørg en franskmand om typisk fransk mad, og du fortæller dig sandsynligvis om croissants og bouillabaisse. Spanioler hylder deres nationale tapas og Italienerne elsker deres “pasta di mamma”. Men hvordan med hollandsk mad: er der noget, som er det traditionelle hollandske køkken? Svaret er: Ja. Og det virker, som om disse retter bliver stadig mere populære.

    Læs mere
  • Leve for live musik
    Candy Dulfer , 5. marts 2013

    Nogle artister foretrækker at lukke sig inde i et studie, hvor de indspiller en CD. De skyr scenen og virker som om, de er bange for at lave fejl. Personligt tror jeg ikke, der er noget alternativ til at spille live, for det bliver ikke mere virkeligt end det. Selv de mindste fejl bliver opdaget, men det er OK. Nogen gange håber jeg endda på, at noget vil gå forkert, for det er der, det bliver spændende; Jeg simpelthen elsker spontanitet og improvisering. Musikerne kan fornemme, når de virkelig har kontakt med publikum, og derfor kan jeg ikke lide at spille på steder, hvor lysene er dæmpede; Jeg vil se deres ansigter og følge med i deres reaktioner.

    Læs mere
  • Marqt og markeder
    Denise Kortlever, 5. marts 2013

    Marqt er en ny type markedsplads – en kæde af autentiske madforretninger som alternativ til de traditionelle supermarkeder. Forretningerne i Amsterdam, Haarlem og Haag (Rotterdam åbner snart) gør friske økologiske produkter tilgængelige i inspirerende og attraktive omgivelser. Grundlæggerne Quirijn Bolle og Meike Beeren, som begge arbejdede for internationale levnedsmiddelbutikker, lagde mærke til, at der ikke var megen plads til frisk og ærlig mad, og derfor besluttede de, at det nu var tid til en forandring. “Det virker som om kunderne er mere interesserede i madens trivsel og baggrund, når de køber, og ofte kan de ikke finde ærlig mad i de traditionelle supermarkeder. Marqt bringer kunderne sammen med bønder og producenter, som leverer netop disse autentiske produkter”.

    Læs mere
  • Få en god latter!
    Marloes Tervoort, 13. februar 2013

    En nat i byen i en kælder gør noget ved mig. Ude af dagslyset er jeg omgående i mit element, – på en måde. Sådan var det i kælderbaren i den bygning, hvor jeg studerede. Gå ind kl. 17.00 for at få en øl, betød at rulle fuld ud igen 6 timer senere. Jeg opfører mig pænere nu i Toomler komedieklub, men for mig er det lige så hyggeligt.

    Læs mere
  • Mad=Design
    Denise Kortlever, 13. februar 2013

    Hvorfor er te i en tepose? Hvorfor går der så meget mad til spilde i restauranter? Katja Gruijters starter altid sine projekter med at stille spørgsmålstegn ved det selvfølgelige. Mens mad er et af menneskenes grundlæggende behov, er den også en del af vores kultur, og dermed er den forbundet med ritualer og menneskeligt fællesskab. Gruijters ønsker at bidrage med noget positivt til vores madkultur, og derfor designer hun nyskabende madprodukter, som blomsterbolcher, spiselige tallerkener og chokoladefliser med blondemønster. For tiden er hun optaget af vores mads bæredygtighed. Mærkelig europæisk mad-lovgivning (der er strenge regler, som bestemmer størrelsen og formen på frugt og grønsager, f.eks. skal bananer have den perfekte kurve) har overbevist Gruijters om, at det nu er tid til at omdefinere den måde, vi opfatter mad på, og begynde at sætte pris på virkelige, ærlige produkter. Derfor arbejder hun med projekter, der – helt bogstaveligt – giver føde til eftertanken, som f.eks. i restauranter uden affald og middage lavet fuldstændigt af rester.

    Læs mere
  • Viva España en Holanda
    Racheda Kooijman, 7. januar 2013

    Er det tilfældet, at der i al hemmelighed skjuler sig en passioneret spaniol i enhver hollænder?  Er den rolige og fornuftige hollænder i realiteten indvendig fuld af ild og lidenskab? Hvis det er tilfældet, kan det forklare, hvorfor Spanien er et så yndet ferieland, og hvorfor flamenco er så populært i Holland. Enhver større by har en eftertragtet flamenco skole, og billetterne rives væk, når spanske artister kommer på de hollandske scener. Det var bare et spørgsmål om tid, at den første Biennale så dagens lys i 2006, og lige siden har de dygtigste spanske flamenco artister mødtes her hvert andet år for at vise den nyeste udvikling. Og som et resultat af krydsbestøvningen med andre musikkulturer og genrer kalder arrangørerne det “flamenco i mange forskellige tonearter.”

    Læs mere
  • Æbler til min tærte
    Denise Kortlever, 13. februar 2013

    Spørg en hollænder om hvad der er hans yndlingstærte, og i de allerfleste tilfælde er svaret ‘æbletærte’. De fleste har en opskrift, de elsker, og den er sikkert gået fra den ene generation til den næste, som hver for sig har givet den sit eget præg. Men én ting har de alle sammen til fælles, det er den varme duft af kanel og det nypiskede flødeskum, der følger med.

    Læs mere