Historie i øst

I den østlige del af Holland vil du finde en lang række slotte, herregårde, pladser og andre imponerende bygninger fra middelalderen. Landskabet gør dette område til et af de mest attraktive i Holland, og området er meget populært til cykel- og vandreture. 

Achterhoek

Når du hører Achterhoek, tænker du nok på slotte. Der er snesevis af godser fra den tidligere adel, der ligger udspredt i Gelderland. Nogle blev oprindeligt bygget som fæstninger i den tidlige eller sene middelalder, andre som luksusboliger i 1600- og 1700-tallet. I og omkring godserne, men også på gårdene, og til og med i de historiske bycentre, finder du smukke haver. 

Regionen Achterhoek ligger i det østlige Holland. I de seneste år er en hel del cykel-, vandre- og rulleskøjteruter blevet anlagt her. Og det er et fantastisk område for fysisk aktivitet: stille veje kombineret med plane overflader og et varieret landskab. 

Hollands Hansestæder 

Hanseforbundet – et samarbejde mellem overvejende tyske byer, der udviklede love, regler og andre politikker til fremme af handelen – fik indflydelse under Fhilip IIs regeringstid. Flere hollandske byer, herunder Deventer og Zwolle, sluttede sig til forbundet. Takket være den hanseatiske handel, blev det hollandske skibsbyggeri forbedret i stor udstrækning, og købmænd blev rige ved at sælge deres luksusvarer. Selv kunsten blomstrede i denne periode. Det gjorde dette område meget attraktivt for tidens regerende fyrster.

De hollandske Hansestæder er Hasselt, Kampen, Zwolle, Hattem, Deventer, Zutphen og Doesburg. En af de bedste måde at opleve det hollandske Hanseforbund på er til fods. Følg floden IJssel og nyd den smukke natur og de mange kulturelle højdepunkter. En af de mest populære stier er Hanzestedenpad ’Hansestadsstien’.