Kong Willem-Alexander

3 Views

Hans Majestæt Kong Willem-Alexander blev født d. 27. april 1967. Han var Prinsesse Beatrix’ og Prins Claus’ førstefødte søn. Hans brødre Prins Friso (1968-2013) og Prins Constantijn (1969) fulgte snart efter. Den ældste søn, Willem Alexander efterfulgte sin mor på tronen d 30. april 2013, og er nu formelt Hans Majestæt Kong Willem-Alexander.

Kong Willem-Alexanders liv

Efter endt skolegang gennemførte prinsen sin militærtjeneste i den Kongelige Marine. I 1987 startede han på Rijksuniversiteit Leiden hvor han fuldførte sit studie i historie i 1993. Han fik sit militære pilotcertifikat og deltog i kurser på det hollandske forsvarsakademi. Et introduktionsprogram, som blev sammensat specielt for Willem-Alexander, gav ham en dybere forståelse af det hollandske samfund, regeringen og det juridiske system.

Verden blev vidne til eventyrbrylluppet, da Prins Willem Alexander giftede sig med Máxima Zorreguieta d. 2. februar 2002. Deres første barn, Prinsesse Catharina-Amalia, blev født d. 7. december 2003. Hun fik følge af sine søstre, Prinsesse Alexia d. 26. juni 2005 og Prinsesse Ariane d. 10. april 2007. Familien bor på godset, De Horsten, i Wassenaar.

Willem-Alexanders arbejde

Før han overtog tronen havde Prins Willem-Alexander en række specifikke funktioner samtidig med at han var optaget af mange aspekter af det moderne samfund, som f.eks. vandforvaltning, infrastruktur, ICT, sport og forsvaret.

I sin rolle som konge er han statsoverhoved, og dermed har han en uantastelig rolle i regeringen. Han udfører regeringsmæssige opgaver som underskrift af love, tage regeringsmedlemmer i ed samt ceremonieller opgaver. Det kan blandt andet være modtagelse af statsoverhoveder og at tage på statsbesøg, deltage i vigtige samfundsinstitutioners jubilæer og besøge og støtte ofre for nationale katastrofer.