Brouwerij 't IJ tur

Brouwerij 't IJ er et ganske ungt firma, men det er allerede et fænomen i Amsterdam. En forholdsvis populær sanger startede bryggeriet i et besat hus i Amsterdam i 1983. To år senere flyttede bryggeriet til badehuset ‘Funen’, der stod tomt. I dag brygges de storartede ølsorter stadig her. Vi anbefaler absolut, at du tager en tur i bryggeriet Brouwerij 't IJ.

Økologisk håndværk

Brouwerij 't IJ brygger omkring 300.000 liter øl hvert år i den bedste håndværkstradition og på økologisk basis. Du kan nyde de populære ølsorter, Natte, Zatte, Columbus og Struis i smagelokalet, men du kan også købe dem på mange pubs og spiritusforretninger.

Ølflaskesamling

Bryggeriet er åbent for rundvisning fredag, lørdag og søndag. En billet koster € 4,50, og en god øl efter turen er inkluderet i prisen. Billetterne sælges fra kl. 14.00 på de dage, der er åbent. Vær opmærksom på, at turene starter kl. 15.30 og 16.00. Den maksimale gruppestørrelse er 25 personer. Glem ikke at lægge mærke til en af Europas største ølflaskesamlinger i smagelokalet.