Kopstootje

Navnet ‘kopstoot’ eller hovedstød siger alt – denne drink giver dig et øjeblikkeligt kick. Eller nærmere to drinks, for ‘kopstoot’ er øgenavnet på kombinationen af øl og et glas ‘jenever’ eller hollandsk gin. En anden typisk hollandsk skik (også kendt i Belgien) som du absolut må prøve, dog med en god portion vagtsomhed.

En stærk kombination

Ideen er, at du først svælger et glas ‘jenever’ i en mundfuld. Eftersom ‘jenever’ har en høj alkoholprocent kan det give en brændende fornemmelse i halsen. Du kan derefter slukke den brændende fornemmelse ved at nyde et friskt glas øl. Denne vovede duo er også kendt som ‘nekslag’ (nakkeslag), ‘stelletje’ (par) eller ‘zijspan’ (sidevogn). ‘Duikboot’ (undervandsbåden) er en variant af ‘kopstoot’ hvor hele jeneverglasset forsigtigt sænkes ned i ølglasset. Kunsten er drikke de første mundfulde som ren øl, hvorefter jeneveren langsomt løber ud i ølglasset.

Lyst til at prøve?

Får du lyst til at prøve en ‘kopstoot’? Du kan få denne berygtede duo i næsten enhver hollandsk pub. Vær forsigtig, denne kombination opleves som meget mindre farlig, end den er, fordi smagen af ‘jenever’ skylles væk med øllet. Som vi siger i Holland: Nyd den med måde!