Lyst til en kage?

Hollænderne elsker deres kaffe, og naturligvis nyder de en kage til. Så selvfølgelig har Holland en lang og stolt kagetradition og et stort udvalg af typisk hollandske kager og småkager. En anden nævneværdig detalje er, at de forskellige dele af landet har deres egne kagesorter. Der er ‘Zaanse koeken’ fra Zaandam, ‘Enkhuizer koeken’ fra Enkhuizen, ‘Deventer koeken’ fra byen af samme navn og så videre... Heldigvis kan du nu til dags nyde dem overalt i Holland.

En kage for enhver smag

Af de populære hollandske kager kan vi nævne fyldte kager, der er fyldt med mandelmasse, lyserøde kager, som er en lille sandkage med lyserød glasur, sirupvafler, ‘bokkepootjes’ (bukkeben), ‘kletsmajoors’ (sladrehanke), hollandske macaroner, og ‘boterkoek’, en tung kage baseret på smør. Med andre ord, der er en kage for enhver smag.

Lyst til at smage?

Selvfølgelig kan man få gode kager i ethvert hollandsk supermarked. Men hvis du har en sød tand, og du vil prøve forskellige hollandske delikatesser, er en bager det bedste sted at hente dem. De har friskbagte kager af de allerbedste ingredienser, og du kan virkelig smage forskellen.