Hollands 10 bedste restauranter

3 Views

Efter Frankrig og Belgien kan Holland også anses for at være en kulinarisk destination i verdensklassen. Michelin-stjerner tildeles hvert år og er et udtryk for den ultimative rating for gourmetkvalitet og gæstfrihed. Og Holland gør det godt, når det drejer sig om denne tildeling, det har 100 restauranter med 1, 2 eller 3 Michelin-stjerner. Kort fortalt, Holland er bestemt også en fantastisk destination for gourmeter.

  • Holland er en kulinarisk destination i verdensklassen.
  • Holland har over 100 restauranter med 1, 2 eller 3 Michelin-stjerner.
  • Oplev en kulinarisk aften af højeste kvalitet i en af de bedste restauranter i Holland.

Hollands 10 bedste restauranter


1. De Librije ***

Jonny og Thérèse Boer’s restaurant, der er nummer 57 på listen over verdens bedste restauranter, fremtryller de mest usædvanlige retter, for det meste med lokale produkter, men uden dikkedarer og lige fra hjertet.

Adresse: 
13-15 Broerenkerkplein, Zwolle

2. De Leest ***

Chefkok Jacob Jan Boerma vil konstant overraske dig med fabelagtige trestjernede retter og de lækreste appetizers. En førsteklasses kulinarisk oplevelsesrejse.

Adresse: 1 Kerkweg, Vaasen

3. Inter Scaldes **

Jannis Brevet er allerede blevet tildelt adskillige Michelin-stjerner på forskellige toprestauranter. Indflydelsen fra havet omkring Zeeland og oste og frugt fra Beveland polder karakteriserer hans menu.

Adresse: 2 Zandweg, Kruiningen

4. Aan de Poel **

Chefkok Stefan van Sprang tilbereder absolut førsteklasses friske, kreative retter med et kosmopolitisk anstrøg og serverer dem på den smukkeste terrasse i Holland.

Adresse: 1 Handweg, Amstelveen

5. De Kromme Watergang **

Kokkene Edwin og Blanche Vinke’s kogekunst er baseret på de jordnære og salte smagsindtryk fra lokale produkter, som de kombinerer i lækre retter, der passer perfekt til Zeelands flamske landskab.
En udsøgt smagssensation.

Adresse: 6 Slijkplaat, Hoofdplaat

6. Beluga Loves You **

Chefkok Hans van Wolde tilbereder nu absolut førsteklasses retter, der er mindre og til en mere overkommelig pris. I en moderne, åben atmosfære kan du smage de lækkerier, som hans kontemporære kreativitet og raffinement kreerer.

Adresse: 12 Plein 1992, Maastricht

7. Fred **

I en vidunderlig bygning tilbereder kokken Fred Mustert retter i en stil, der er helt ligetil, præcist som du ville forvente det i en by som Rotterdam, der også er helt ligetil. Gode produkter tilberedt på de mest velsmagende og originale måder – der er, hvad Fred producerer!

Adresse: 263-265 Honingerdijk, Rotterdam

8. Bord’eau **

I det skønne l’Europe hotel, der har udsigt over Amstel floden, kan du opleve de bedste af kok Richard van Oostenbrugges kreationer i stilfulde omgivelser. Vinlisten er også helt enestående.

Adresse: 2 Nieuwe Doelenstraat, Amsterdam

9. De Lindenhof **

Chefkok Martin Kruithof og hans kone byder dig velkommen i et vidunderligt, hjemligt miljø og vil give dig nogen helt enestående smagsoplevelser. Så det er med god grund, at restauranten er blevet tildelt to Michelin-stjerner!

Adresse: 77 Beulakerweg, Giethoorn

10. De Zwetheul **

I chefkok Mario Ridder’s atmosfæriske restaurant, der ligger lige ud til kanalen, kan du smage klassisk enkelhed i den fineste kogekunst. Om sommeren kan du sidde ude på terrassen og nyde en fantastisk, kulinarisk aften.

Adresse: 480 Rotterdamseweg, Schipluiden

Tip: Hvis du vil spise på en af de Michelin-stjernede restauranter under din ferie i Holland, skal du huske at reservere et bord et godt stykke tid i forvejen.