Rejsekort (OV chipkaart)

  • Køb et ‘anonymt OV chip card’
  • Kortet koster € 7,50 og er gyldigt i maksimalt fem år
  • Du kan ikke overføre kredit til det fra dit eget kreditkort
  • Minimumsbeløbet på kortet til togrejser er € 20!

Når du rejser med offentlig transport i Holland, kan du bruge det såkaldte OV chip card. Det er en slags kreditkort, der bruges til at betale med på bus, sporvogn, tog og metro. Du kan købe det på stationer, i kiosker og i mange supermarkeder. Da der ikke er noget specielt kort for turister, er det bedst at købe et ‘anonymt’ OV chip card.

Overføre kredit til dit OV chip card

Et anonymt OV chip card koster € 7,50, men der er endnu ikke nogen rejsekredit på det. Du kan overføre kredit til kortet på en af servicediskene eller automaterne på mange stationer. Vær venligst opmærksom på at betalingsmåderne kan variere, men du kan aldrig betale med kreditkort. Når du har overført kredit kan du bruge OV chip card til at rejse med bus, sporvogn og metro. Det er dog endnu ikke anvendeligt til at køre med tog!

Anvendelse af OV chip card til togrejser

Hvis du ønsker at bruge dit OV chip card til at betale for togrejser (med NS), skal du først aktivere kortet i en ‘NS billetautomat’. Desuden skal der være mindst € 20 rejsekredit på kortet, før du kan rejse med tog (dette gælder ikke for bus, sporvogn og metro). Hvis du ikke har aktiveret dit OV chip card til togrejser, kan du også købe en billet i en 'NS billetautomat' eller ved ‘NS Tickets & Service Desks’ på de større stationer. Vær venligst opmærksom på at billetterne koster € 0,50 mere ved 'NS Tickets & Service Desk'!

Betaling med kreditkort er ikke altid mulig

Hvis du vil købe togbillet i en af NS billetautomater, er betalingsmåderne normalt begrænset til kontant eller debetkort. Du kan ikke bruge dit kreditkort. Kun billetautomaterne på Schiphol Airport Station og Amsterdam Central Station accepterer kreditkort.

Check ind og ud

Når du står på bussen, sporvognen eller toget, skal du holde OV chip card op foran det klart markerede vindue på kortlæseren. Læseren bekræfter med et grønt lys og et lydsignal (bip), at du er checket ind. Udcheckning fungerer på samme måde. Kortlæseren viser prisen for køreturen og hvor meget kredit du har tilbage på kortet. Husk at checke ud, hvis du glemmer dette, trækkes der fortsat kredit fra dit kort!

Kortets gyldighed og beløbet

Dit anonyme OV chip card har en gyldighed på maksimalt fem år. I de fleste tilfælde er udløbsdatoen trykt på kortet. Derfor kan du gemme dit OV chip card og bruge det, når du igen besøger Holland engang i fremtiden. Beløbet på kortet forbliver også gyldigt. Vær opmærksom på, at prisen på selve kortet (€ 7,50) aldrig refunderes!

Hvis du ønsker at få refunderet beløbet på kortet, kan du gå til servicedisken hos et af transportselskaberne på en af stationerne (hvis beløbet er mindre end € 30). Du skal da betale et administrationsgebyr på € 2,50. Hvis du ønsker at opsige kortet, kan du få et skema ved den offentlige transports servicedisk. Udfyld skemaet og send det sammen med kortet til adressen, der er angivet på skemaet.

Vær opmærksom på, at du ikke kan blokere et anonymt OV chip card i tilfælde af, at det bliver stjålet, så overfør ikke for meget kredit til kortet!

Anonyme OV chip card kan købes i:

  • Automater på stationerne
  • Mange tobaksforretninger (som f.eks. Primera)
  • Mange supermarkeder 
  • Nogle Bruna butikker
  • Offentlig transports servicediske