Caféer og terrasser i Rotterdam

Gammel havneby og ny metropolis, Rotterdam er begge dele. Så hvis du har lyst til at slappe af med drink efter at have gået rundt i Rotterdams centrum en hel eftermiddag, kan du vælge en gammeldags pub for rigtige søulke eller en super trendy klub. Rotterdam har alle muligheder for såvel alder og budget som interesse. Vi har valgt nogle få hyggelige adresser til dig, så du ikke skal spilde tiden med at vælge...

De witte aap (Witte de Withstraat 78): Kåret som verdens bedste bar! Har spillet det bedste funk, groove, hip hop og dance siden 1990’erne og viser ny kunst på væggene hver måned. Absolut et besøg værd.

Blender (Schiedamse vest 91): En trendy cocktailbar (med klubafdeling) i en fantastisk industriel ramme.

De Zondebok & Het zwarte schaap (Witte de Withstraat 96): For kendere... Denne rare, hyggelige café har et imponerende udvalg af whisky, lækre vine og udsøgt kaffe, der er specialblandet til denne café.

Dudok (Meent 88): Imponerende mødested midt i Rotterdams centrum. Tag en kop kaffe med (hjemmebagt) æblekage eller noget stærkere, i disse dejlige omgivelser, der udstråler kunst, kultur og arkitektur.

Terrasser

Hotel New York (Koninginnehoofd 1 Wilhelminapier): Terrassen hører til det smukke Hotel New York (tidligere hovedkvarter for Holland America Line). Byder på en dejlig udsigt over floden Nieuwe Meuse.

De Oude Haven (Spaansekade): Der, hvor Rotterdams historie som havneby startede i det 14. århundrede, finder du mange terrasser. Tag en drink og nyd udsigten til (Witte huis) det hvide hus og den gamle havn.

Dakterras Engels (Stationsplein 45): Café Engels har en fantastisk tagterrasse med en storslået udsigt på taget af Groothandelsgebouw.

Witte de Withstraat (Witte de Withstraat): Beliggende i Rotterdams underholdningskvarter har denne trendy gade mange hyggelige terrasser. Et storartet sted at ‘kigge på mennesker’ mens du nyder en god øl eller et glas vin.

De tuin van de vier windstreken (Plaszoom 354): På randen af søen, Kralingse Plas, ligger denne terrasse med en storslået udsigt til Rotterdams skyline... En af de mest populære terrasser i byen, og med god grund!

Du kan kontakte det lokale turistkontor (VVV) og få mere at vide om adresserne herover. Du kan også spørge en rotterdammer om lokale tips. Han eller hun kan sikkert også give dig gode ideer.